BCD Women of Distinction Award: BCD hædrer igen i år en kvindelig ansat for enestående indsats

Utrecht, Nederlandene, 5. marts, 2020 – BCD Travel har udnævnt Operations Manager Mari Afonso som årets vinder af ​​prisen, BCD Women of Distinction Award 2020. BCD introducerede prisen sidste år for at ære kvinder, der har udvist ekstraordinært lederskab både internt i BCD Travel og i forhold til eksterne stakeholders.

Mari Afonso har stillingen som Operations Manager hos BCD Travel Brazil, hvor hun leder mere end 40 ansatte på tværs af Business Travel Center og Emergency Services-teamet. Hun har mere end 30 års erfaring fra rejsebranchen, og hendes dedikerede engagement i menneskers personlige udvikling gør hende unik.

”Mari ser et værdifuldt potentiale i mennesker, der ikke altid ser det i sig selv, og hun hjælper dem med at få mest muligt ud af deres kompetencer. Hun brænder meget for menneskers udvikling og benytter ikke kun sine studier inden for psykologi og menneskelig adfærd i sit arbejde, men også i sin fritid”, siger danskeren Christian Dahl, der er Senior Vice President for People & Culture hos BCD Travel. ”Hun bidrager også til samfundet ved bl.a. at yde livsrådgivning til mødre gennem Sonhando em Familia og hjælper kvinder, der har været udsat for misbrug derhjemme”.

Kvinder på alle niveauer i BCD Travel kan kvalificeres til at modtage BCD Women of Distinction Award, og to kandidater nomineres fra hver operationsregion samt fra BCD Meeting & Events af HR i samarbejde med ledelsen. Afonso blev udvalgt som vinder i feltet med mange dygtige nominerede af en komité bestående af Christian Dahl, John Snyder, BCD Travels President og CEO, Kelly Flynn, Vice President af Strategic Communications, og sidste års vinder, Kathy Jackson, Vice President og Executive Chair, Sustainability.

”Ligeværd helt generelt og ligestilling mellem køn er en vigtig del af BCD’s virksomhedskultur, og ved at sætte fokus på kvindelige rollemodeller, der skaber flotte resultater og innovation, håber vi at inspirere andre kvinder i vores virksomhed til at udleve deres karriereambitioner hos BCD”, siger John Snyder.

BCD beskæftiger næsten 13.800 mennesker i 109 lande, og kvinder udgør omkring 70 % af virksomhedens arbejdsstyrke globalt. Cirka 50 % af de medarbejdere, der besidder en Director titel eller derover er kvinder.

Det globale erhvervsrejsebureau har modtaget flere priser og anerkendelser for ’best practise’ på arbejdspladsen, herunder: